Ved otte bit har hver kanal to hundrede og seksoghalvtreds trin fra mørk til lys, nok for øjet i et færdigt billede. Seksten bit giver langt flere trin. Forskellen viser sig i bløde overgange: en baggrundsbue, en skygges udtoning, glansen på satin. Når for få trin dækker en overgang, brydes den op i synlige bånd, en effekt kaldet banding eller posterisering.
Kraftige redigeringer bruger trin. Løftes skyggerne i sort stof, eller foretages en stor farvekorrektion på en JPEG med otte bit, trækkes de resterende trin fra hinanden, og der opstår bånd. RAW-filer og arbejdsfiler med seksten bit har plads til den slags redigering. Det færdige billede går tilbage til otte bit: JPEG kan ikke rumme andet, og en PNG med seksten bit er tung og bliver konverteret eller afvist af nogle uploadsystemer.
Specifikationer angiver bitdybde på to måder: pr. kanal eller for alle kanaler i en pixel samlet. Et almindeligt RGB-billede beskrives derfor både som otte bit og som fireogtyve bit, og toogtredive bit betyder som regel det samme med en alfakanal tilføjet. Bitdybde siger intet om skarphed eller størrelse; det er ikke opløsning. Hvor en overgang får bånd efter eksport, udglatter en let støj- eller dither-indstilling den.