Hvad der forsvinder med rummet, og hvad der bliver på stoffet
Fjern baggrund beholder tøjet, som kameraet registrerede det, og kasserer fladen omkring det, hvad enten det er gulvbrædder, en dyne eller døren bag en bøjle. Det valg, der former resultatet, er bunden: transparent, hvid eller lysegrå. Den hvide og den grå bund er ensfarvede flader, der lægges under frilægningen, og der føjes ingen skygge til dem. Værktøjet har ingen mulighed for at markere en del af motivet, så det kan ikke få besked om at beholde en kjole og fjerne ginen, mannequinen eller den person, der bærer den.
Skygger følger samme regel. Den bløde skygge, et stykke tøj kaster på et lagen eller et gulv, hører til fladen og forsvinder som regel sammen med den. En skygge, der falder hen over stoffet, fra telefonen eller fra en arm, ligger på tøjet og bliver. Gennemsigtigt stof rejser samme spørgsmål: Hvor tyl eller chiffon lader en mønstret dyne skinne igennem, ligger det mønster inden for tøjets omrids, og værktøjet tegner intet om dér. En ensfarvet flade under gennemsigtige stykker undgår det.
Hvilken bund der passer til tøjet, og hvornår der skal skiftes værktøj
Bunden vælges efter tøjet. På helt hvid har en hvid skjorte eller en elfenbensfarvet kjole intet eget omrids og ingen skygge under sig, så kun sømmene, folderne og knapperne tegner formen. Den lysegrå bund, eller en transparent fil lagt på en tonet side, giver kanten af et lyst stykke tøj noget at stå imod. Mørkt og stærkt farvet tøj står tydeligt på hvidt.
Andre mål hører til andre værktøjer. Et stykke tøj, der skal se fyldt ud og vises uden sin bøjle, er en opgave for Ghost mannequin, som tegner tøjet igen og er instrueret i at præsentere stoffet glat. Et, der skal hvile på en blød kontaktskygge eller på marmor, træ eller hør, er en opgave for Produktstudie, som har tøj blandt sine produkter og også gengiver det på ny. Af disse værktøjer er det kun Fjern baggrund, der lader stoffet være, som det blev fotograferet.
Kanter, der skal ses efter på tyl, pels, frynser og tynde stropper
Hvert stof har sin egen kant, der skal ses efter. En underkant i tyl eller chiffon toner ud i fladen på fotoet, så se efter, om den slutter i en ren linje eller i et blegt bånd af den gamle bund. Pels, imiteret pels, mohair og fjerkanter ender i enkelte fibre: I fuld størrelse skal omridset kunne læses som bløde fibre, ikke som et hårdt snit eller en lys rand. Frynser og kvaster tjekkes tråd for tråd, og mellemrummene mellem trådene skal vise den nye bund.
Dernæst kommer de smalle dele. Skulderstropper, snoretræk, bælter og bindebånd, der ligger løst på fladen, er de tyndeste former i billedet: Følg hver af dem fra ende til anden, og bekræft, at ingen af dem stopper for tidligt. Et stykke tøj på en bøjle tjekkes ved halsen, hvor kraven møder krogen, og et på en mannequin ved halsen og ærmegabene. Et lyst stykke tøj er lettere at bedømme som et transparent resultat lagt over en mørk side, hvor en rand af den gamle flade ses tydeligst.
