JPEG blev skabt til fotografier: bløde toner, bløde skygger, stof og hud. Det håndterer grafik med skarpe kanter dårligt. Bogstaver, tynde linjer og ensfarvede flader får en svag krusning og udtværing langs kanterne, så en størrelsestabel, en infografik eller et logo gemmes hellere som PNG, mens fotografierne i samme annonce forbliver JPEG.
Mange eksportdialoger gemmer desuden farve i lavere opløsning end lysstyrke, et trin kaldet chroma subsampling. Det gør filen lettere og ses sjældent, undtagen hvor en mættet farve møder en skarp kant: En tynd rød stribe på en hvid skjorte eller fint farvet broderi bliver udflydende. De højeste kvalitetsindstillinger slår det som regel fra, og det er værd at gøre for detaljebilleder.
Endelserne .jpg og .jpeg betegner det samme format. At omdøbe en PNG- eller HEIC-fil til .jpg konverterer den ikke, og uploadsystemer, der læser selve filen, afviser uoverensstemmelsen eller viser en fejl om en filtype, der ikke understøttes. En ægte JPEG opstår ved at gemme eller eksportere som JPEG i et billedredigeringsprogram eller et konverteringsværktøj, som samtidig lægger ethvert transparent område ned på en ensfarvet flade.