Et samtykke registrerer, hvad personen på billedet har sagt ja til: hvilke billeder, til hvilke anvendelser, i hvilke medier, hvor længe og i hvilke regioner. En ven, der er model for en jakke til en lille shop, en kunde, der sender et foto med et produkt på, og en professionel booket gennem et bureau har hver især brug for en klar aftale, før billedet bruges kommercielt. Bureauer leverer som regel deres egen kontrakt med de tilladte anvendelser skrevet ud.
Omfanget er der, hvor problemerne opstår. Et samtykke til en hjemmeside dækker måske ikke betalte reklamer, tryk eller en annonce på en markedsplads; en tidsbegrænset booking kan udløbe, mens billederne stadig er online; redigeringer som at placere personen i en ny scene eller ændre kroppen kan falde uden for det aftalte. Nogle markedspladser beder sælgere om at have modellens tilladelse, før et ansigt vises på et produktbillede. Gemmes det underskrevne samtykke sammen med billedfilerne, er et senere spørgsmål let at besvare.
Generative værktøjer rejser nye spørgsmål. Et foto af en rigtig person brugt som reference eller et ansigt overført til et genereret billede viser stadig den person, og tilladelsen bør nævne den slags anvendelser udtrykkeligt. En syntetisk model involverer ingen rigtig person, men værktøjets vilkår for kommerciel brug gælder stadig. Kravene er forskellige fra land til land og fra platform til platform, så ordlyden i hvert samtykke er værd at kontrollere mod de anvendelser, der faktisk er planlagt.